Danskere vil leve længere, og det har skabt en helt ny og livsforlængende forretning. Vi tog til Charlottenlund for at undersøge, hvem der er køber og sælger på det evige livs marked. Denne artikel er første del af en miniserie om longevity i Danmark.
Det er søndag i Charlottenlund. Klokken er 10.30, og mens nogen i landet er på vej i kirke, er en Mini Cooper netop trukket ind på parkeringspladsen på hjørnet mellem Jægersborg Allé og Strandvejen. En kvinde stiger ud. Hun er iført yogatøj, og om hendes albue hviler en håndtaske i brunt læder med påtrykte initialer, som man ikke kan genkende på afstand. Eventen begyndte for halvanden time siden, og kvinden bevæger sig i et roligt tempo hen mod hovedindgangen til den gamle kro, hvor dagens begivenheder finder sted.
“Reservatet” står der udenpå.
Det er navnet på Skovriderkroens festlokaler, og det er her, at en række sundhedsvirksomheder og iværksættere har inviteret til en dag i sundhedens navn; Copenhagen Health Day.
Over de næste timer vil forskere og holistiske sundhedseksperter holde taler og komme med gode råd til, hvordan de fremmødte kan forbedre deres helbred.
Og hvem ved – måske endda forlænge deres levetid.
Et nyt marked er i kraftig vækst. Det drejer sig om “longevity”. Direkte oversat betyder ordet “lang levetid”, og i de seneste år er det blevet brugt til at beskrive en bestemt forskningsbaseret livsstil, hvor man gennem kost, søvn, motion og særligt udstyr forsøger at lægge nogle ekstra og sundere år til sit liv.
Alene sidste år fossede investeringer til en samlet værdi af over 55 milliarder kroner ind i såkaldte longevity-virksomheder verden over, og størstedelen af dem i USA og Europa. Det viser en rapport fra branchemediet Longevity Technology.
Hos investeringsforeningen Sydinvest har seniorporteføljemanager Nicolaj Jeppesen også bidt mærke i tendensen.
“Vi bliver ældre og rigere, og fokus på et længere og sundt liv er derfor et meget naturligt fokusområde i den vestlige verden,” siger han.
I de senere år har han observeret, hvordan flere og flere nye virksomheder, der fokuserer på sund aldring og livsforlængende produkter, er kommet på markedet.
Også i Danmark.
Lettere tilgængelig sundhed
I Charlottenlund er deltagerne trukket indenfor.
Om kort tid begynder dagens første foredrag, og de fremmødte er så småt ved at samle sig i Reservatets scenerum, hvor der er blevet stillet stole frem til omkring 100 mennesker.
På Balkonen er der plads til yderligere 50.
Det ligner, at der er fuldt hus.
Demografien varierer mellem unge og midaldrende. Et overvældende flertal er kvinder.
En del af dem lader til at kende hinanden, og der bliver hilst med både kindkys og krammere på kryds og tværs af rummet.
Andre er, som den 37-årige socialrådgiver Susanne Bach Knudsen, taget alene til Charlottenlund fra Københavns nordvestkvarter for at deltage i dagen.
Hun er kommet for at få mere viden om, hvordan hun bedre kan optimere hendes sundhed og deltage i de træningssessions, som eventen til en billetpris på 795 kroner også giver adgang til.
“Nu er jeg kommet i den alder, hvor man kan mærke gener af forskellig art. Og sådan burde det ikke være allerede, tænker jeg,” siger hun.
Bag Copenhagen Health Day står et hav af forskellige virksomheder inden for wellness og sundhedsoptimering. Blandt andet longevity-klinikken One Thirty Labs, der ligger i henholdsvis Skodsborg og København.
Det er deres direktør Tine Hertz, der har arrangeret eventen i dag.
Inden den første taler går på, byder hun de fremmødte velkommen, og med nogle få ord får hun kogt dagens formål ned:
Meningen med Copenhagen Health Day er at “samle den nyeste forskning i lang levetid” og “gøre sundhed lettere tilgængelig”.
Inden hun giver mikrofonen videre, minder hun de fremmødte om at besøge “longevity-loungen” på første sal.
Her har flere af dagens sponsorere stillet stande op, hvor man kan prøve deres produkter. Mange af dem med videnskabeligt belæg i ryggen.
“Det er fuldstændig eksploderet”
Egentlig opstod longevity-fænomenet i USA, hvor særligt Harvard-forskeren og iværksætteren David Sinclair betragtes som en af sundhedstendensens founding fathers.
I 2019 udgav han Lifespan: Why We Age – and Why We Don’t Have To; En 416 siders bog hvor videnskabsmanden gør op med den gængse opfattelse af aldring som noget, der er uundgåeligt.
Ifølge Sinclair burde alderdom nemlig slet ikke høre livet til. Det er en sygdom, som gennem nogle specifikke og videnskabeligt dokumenterede metoder kan undgås fuldstændig.
Bogen blev straks en bestseller, og siden da er endnu flere bøger kommet på markedet, hvor forskere fra hver deres fagområde deler ud af deres viden om, hvordan vi mennesker kan leve det sundeste og længste liv.
Herhjemme ses der også eksempler på lignende bøger, der fokuserer på sundhedsoptimering og longevity.
Hos boghandlerkæden Bog & Idé oplevede man stor interesse for bøger om det lange liv og livsforlængelse særligt i 2023 og til dels i 2024. Salget var blandt andet drevet af bøger fra sundhedsfaglige forfattere som Bente Klarlund og Nicklas Brendborg.
“Vi er som altid afhængige af den data, vi får leveret fra forlagene, hvorfor vi også har svært ved analysemæssigt at komme tættere på, hvor meget denne kategori fyldte og stadig fylder hos os. Dog er det min klare overbevisning, at det er et tema, som mange var optagede af i 2023, og som vi fortsat ser en effekt af,” fortæller Lærke Jürs, der er kommunikations- og presseansvarlig hos Saxo.
En hurtig søgning i mediaarkivet Infomedia viser også, at det særligt er siden 2023, at longevity har været et fænomen i Danmark.
I 2022 optrådte ordet “longevity” i 63 danske artikler, og dengang næsten udelukkende som virksomhedslingo for et industriprodukts levetid.
Året efter var det antal steget til 217 artikler, hvilket svarer til en stigning på over 240 procent. Nu blev ordet brugt i sammenhæng med forskere, der giver tips og tricks til, hvordan folk selv kan forsinke aldring.
En af de hyppigst anvendte forskere er Morten Scheibye-Knudsen, der er aldringsforsker på Københavns Universitet, og som desuden besidder rådgivende stillinger og en enkelt ledende stilling i flere forskellige longevity-virksomheder i både ind- og udland.
De seneste år har han oplevet, hvordan interessen for longevity er “fuldstændig eksploderet” fra virksomheder og investorer – både på godt og ondt.
“Det gode er, at for mig som forsker kan der komme mere fokus på longevity og flere midler, så vi kan lave forskning, der kan fortælle os, hvad det er, der virker. Den dårlige ting er, at der er rigtig, rigtig mange “snake oil salesmen” (kvaksalvere, red.) og meget røg,” siger han.
“Det lyder som magi, men…”
I longevity-loungen står repræsentanter fra forskellige virksomheder klar på stribe iklædt store smil og et indbydende blik.
De første, man går i møde, kommer fra en virksomhed ved navn VibroAcoustics – en dansk virksomhed, der sælger et vibrerende bræt, som kan optimere ens søvn ved at ligge på det i omkring et kvarter.
Som en af de få i loungen bruger de ikke udtrykket longevity til at markedsføre deres produkt. Men eftersom god søvn er en af longevitys fire søjler, er VibroAcoustics også en del af loungen.
Ved siden af VibroAcoustics har en anden virksomhed ved navn Bemer slået lejr; en tysk virksomhed, der siden 1998 har solgt en terapimaskine, der skulle være longevity-fremmende.
På skift får deltagere lov til at afprøve apparatet, der er foldet ud på en lænestol og ligner et underligt udseende liggeunderlag. Produktet findes også som et dækken til en hest, og både for heste og mennesker skulle effekten være den samme:
At stimulere ens celleforsyningsproces gennem et pulserende, elektromagnetisk felt, sådan at ens blodcirkulation bliver forbedret – hvilket i sidste ende skulle forbedre ens levetid.
“Det lyder som magi, men det er meget enkelt: fysik!” står der på virksomhedens hjemmeside.
Udenlandske milliardærer og investorer
Selvom der ifølge Morten Scheibye-Knudsen er en del kvaksalvere inden for longevity-markedet, så er virksomhedernes salgsgrundlag ikke uden fundament.
I de sidste ti år har feltet inden for longevity-forskning været i rivende udvikling. Nye eksperimenter bliver hele tiden udført af specifikke stoffer, fødevarer og fastemetoder, som kan tilskrives en livsforlængende effekt.
På det amerikanske forskningsinstitut NIH’s hjemmeside – der i øvrigt er verdens største finansieringskilde af forskning – ligger flere af resultaterne frit tilgængelige. For eksempel har en gruppe forskere fundet en sammenhæng mellem korte RNA-molekyler og aldring. En anden gruppe fandt en sammenhæng mellem følelsen af sult og individer, der lever i lang tid.
Til fælles har flere af studierne, at de er testet på dyr. Og det er en vigtig ting at have in mente, mener Claus Desler, der er forsker ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
“Selvom man får et meget overbevisende resultat i en mus, så er det ikke nødvendigvis den samme effekt, der forekommer i mennesker,” siger han.
Uanset hvilken betydning søvn, sult og kosttilskud egentlig har på os mennesker, så er interessen fra investorer enorm.
I USA er det techmilliardærer som Amazons Jeff Bezos og ChatGPT’s Sam Altman, der angiveligt har investeret i longevity-virksomheder og livsforlængende forretninger. Og herhjemme er det også de dybe lommer, der sidder i ejerkredsen på flere af de virksomheder, som har at gøre med longevity.
En dansk virksomhed, som har trivedes særligt godt under de seneste års fokus på sundhedsoptimering og longevity, er et medicoselskab ved navn ViroGates. Virksomheden har udviklet en test, som kan måle blodets koncentration af et protein kaldet suPAR.
Proteinet er en markør for kronisk inflammation i kroppen og kan ifølge utallige videnskabelige studier – heriblandt et fra Rigshospitalet – forudsige, om en patient er på vej til at udvikle en alvorlig sygdom som for eksempel kræft eller diabetes.
Testen kan man blandt andet købe hos private longevity-klinikker, og sidste år tjente virksomheden 4,8 millioner på at sælge den ydelse – dog uden at lande et overskud. Virksomheden har i skrivende stund en markedsværdi på omkring 68 millioner kroner.
I virksomhedens ejerkreds sidder milliardæren og Coloplast-arvingen Niels Peter Louis-Hansen, iværksætter Thomas Gielsgaard Hargreave og et kapitalselskab ved navn Ginnerup Capital.
I november købte den amerikanske storbank J.P. Morgan en fjerdedel af virksomheden.
Ifølge seniorporteføljemanager ved Sydinvest Nicolaj Jeppesen behøver det, at J.P. Morgan sidder med i ejerkredsen, dog ikke at betyde, at banken er aktiv investor i virksomheden.
Flere internationale investorer putter ifølge ham generelt mange penge i longevity-aktier og bliver på den måde passive ejere i flere virksomheder, der sælger produkter, som fokuserer på sund aldring.
Denne type investeringer kommer vi til at se flere af de kommende år, tror han.
Danmark som foregangsland
Dagens tredje taler er Jesper Eugen-Olsen – manden, der opdagede suPAR-proteinet og udviklede suPAR-testen.
Han er uddannet i molekylærbiologi, og til dagligt arbejder han som forsker ved Klinisk Forskningscenter på Hvidovre Hospital. Men i denne weekend kan man finde ham på scenen i Charlottenlund.
I det hele taget er klientellet til eventen en sjælden cocktail af etablerede forskere, mikroinfluencere, menige mennesker med en gennemsnitlig indkomst og velhavere, der er ankommet i dyre biler.
Også den tidligere S.O.A.P-sangerinde Saseline Sørensen er blandt dagens deltagere – eller Saszeline Emanuelle Dreyer, som hun har heddet siden 2016.
For fem år siden blev hun populært sagt “cancelled”, fordi hun frabad sig corona-vaccinen og opfordrede folk til at droppe mundbindet i offentligheden. Men i dag er hun medarrangør for Copenhagen Health Day og står blandt andet for at facilitere en time med “breathwork”.
Alle foredragene på dagen foregår på engelsk, eftersom flere af deltagerne ikke taler dansk.
En af dem er 26-årige Isabelle Atro. Hun arbejder som Sales Manager til dagligt og flyttede til København fra Schweiz for et år siden.
“København er meget visionær. Jeg tror ikke, at vi er lige så visionære i Schweiz, når det kommer til velvære. Vi har ikke forstået vigtigheden af det endnu,” siger hun.
Hun har netop færdiggjort en time med saunagus og er nu på vej indenfor, hvor dagens hovedtaler snart går i gang.
Fra saunaerne kan man se en grå Porsche dreje ind på parkeringspladsen.
Emil Thorup stiger ud af den.
En trebenet stol
Som radiovært og influencer har Emil Thorup om nogen sat sit præg på dækningen af longevity herhjemme.
I 2023 medvirkede han i tv-eksperimentet “Vi vil leve for evigt”, hvor han kastede sig selv ind i longevity-bølgens mest vidtgående metoder og behandlinger. Efter fire måneder var han blevet 1,6 år yngre ifølge hans målte kropsalder, og siden har han udgivet både en podcast og en bog ved navn “Lang Levetid”, som han også turnerer med.
Siden 2023 er han blevet nævnt i 97 artikler om longevity, viser en Infomedia-søgning.
I dag er han hovedtaler til Copenhagen Health Day, og inden hans foredrag går i gang, er samtlige pladser i scenerummet igen blevet fyldt op. Nogle kendte ansigter er også stødt til, heriblandt en grevinde og en dansk skuespillerinde, der snakker med Emil Thorup, inden han går på.
Med analogi til et møbel forklarer Emil Thorup helt enkelt, hvad longevity er.
“Longevity er som en stol. Den har tre ben, og det er kost, motion og søvn. Du kan tilføje et fjerde, som er alle de her gadgets, men du kan stadig sidde på stolen uden,” siger han og tilføjer:
“Så; jeg ved godt, at alle de her søde mennesker er her med hver deres stand. Jeg har arbejdet sammen med flere af dem. Men hvis ikke du har de tre første ben, så har det ingen værdi.”
Emil Thorups løbende samarbejde med flere af virksomhederne viser sig også flere andre steder i Skovriderkroen.
I longevity-loungen er det hans bog, sovemaske og kosttilskud, som virksomhederne sælger.
Det er også kun kort tid siden, at han sad sammen med dagens arrangør Tine Hertz om et podcastafsnit til One Thirty Labs. Til os fortæller hun om virksomhedens syn på longevity.
“For os handler longevity om, at vi som mennesker er åbne og nysgerrige. Det handler mindst lige så meget om livskvalitet som livslængde. Der er en tendens i retning af, at vi gerne vil tage ansvar for den tid, vi har. For vores helbred – ikke kun fysisk, men også mentalt og emotionelt. Vi vil gerne være en bedre udgave af os selv,” siger hun.
I longevity-loungens inderste hjørne holder klinikken til og optager langt mere plads end de øvrige virksomheder. Her tilbyder de behandlinger – nogle gratis – til de fremmødte deltager.
To kvinder ligger på en briks, mens et apparat med røde lamper lyser deres ansigter op.
En anden sidder på en vibrerende stol og får foretaget en bækkenbundsbehandling.
I en lænestol sidder en tredje kvinde og nyder udsigten over Øresund.
Hun får en nål i armen.
Læs den anden del af longevity-serien her: